Skipper Furniture Skipper Furniture

Designere

Vore designere bestræber sig på at forene behovene for komfort og design, uden at nogle af dem mister sin særlige fordel. Vor skandinaviske arv skal fremgå af designet med de enkle og rene linjer, som præger miljøet her. Desuden skal “ecological values” være en integreret del af design- og udviklingsarbejdet.

O & M Design

har siden etablering af tegnestuen i 1973 arbejdet for en række danske, svenske, italienske og japanske fabrikker. Deres primære arbejdsområde er møbel-design; men de har tillige løst mange opgaver med industrielt produktdesign, grafisk design og indretning.

Samarbejdet med Skipper Furniture startede i 1981; og det er blevet til en række stole- og sofamodeller til såvel privat som offentlig brug.

Carsten Buhl

Forstå fortiden – form fremtiden

Denne finurlige ordleg er kendetegnende for møbelarkitekt Carsten Buhl´s måde at arbejde med designudvikling på. Hvert møbel er en udfordring – og har sin egen historie. Men fælles for alle dem er, at de er skabt med respekt for den skandinaviske designtraditions enkle, rene udtryk.

Målet er altid at skabe møbler, som løser praktiske og funktionelle behov, og som samtidig opfylder nogle designmæssige kvalitetskrav.
www.carstenbuhl.dk

Johan Verde

er blandt Norges mest anerkendte designere. Hans særlige formsprog har skabt opmærksomhed og genereret design-priser i både indland og udland. Han har designet et bredt spektrum af produkter, fra chokolade til møbler og båddesign. Hans ”Figgjo Verde”-krus er blevet et ikon, der i dag sælges over hele verden.

Via sit arbejde gennem årene såvel som engagementet som kreativ direktør for ”Beyond Risør” har Johan Verde inspireret og motiveret mange unge designere.

Der opstår en speciel og styrket dynamik, når to designere slutter sig sammen. Da Nelo/Skipper mødte Kolbrûn og Leo første gang, var de ikke en designduo. En forening af deres komplementerende evner skulle imidlertid vise sig at være det helt rigtige. Resultatet af dette er ét af Skippers bedste. I dag arbejder de med projekter såvel sammen som hver for sig. Leos viden om træets egenskaber, styrker og muligheder inden for møbelindustrien er veldokumenteret. Kolbrûns nysgerrighed i designverdenen, hendes uddannelse og erfaring på møbelfeltet er uendelig. Vi er stolte af dem sammen og som individualister.

Skipper-boll-vit

Skipper Furniture A/S

Vinkelvej 12, Durup
DK-7870 Roslev
Tel: +45 97 59 22 55
info@skipperfurniture.dk

Sociala-medier-f Sociala-medier-li